Parterapi – Genfind gnisten med din partner

dreamstime_s_49310888

Livet er fuld af paradokser, som gør livet interessant, men komplicerer ting på de mest forunderlige måder, som hverken gør livet enkelt eller ligefrem.

Parforhold er fuld af paradokser, nogle er konstruktive for parforholdet, og kan hjælpe og forebygge problemer, mens andre kan skabe dem.

Som I nok ved her på bloggen, så brød jeg forholdet med min kæreste for to måneder siden. Jeg havde al for længe haft en følelse af fastlåshed, og til trods for at vi havde snakket om vores problemer gentagne gange, og virkelig arbejdet på vores forhold, værdier og fælles drømme igennem et år, så måtte vores forhold have en ende. Måske det var for det bedste?

Vi havde været sammen i 4 år, og vores forhold har budt os på lidt af hvert gennem tiden. Som ethvert andet forhold, så havde vi også vores ”op-og-nedture”, men som vi kom over i fællesskab, fik snakket om, og måske endda at det styrkede vores forhold, og som måske har været grunden til, at vi har været sammen i så mange år, men som alligevel har resulteret i vores brud.

Ofte hører jeg fra mine veninder, at deres problemer i parforholdet opstår, fordi de mener, at deres mænd udviser for lidt initiativ i parforholdet.

Ingen er fejlfri i et parforhold, men jeg synes alligevel, at jeg hører, at de typiske paradokser i de fleste parforhold går på, at kvinden føler, at manden er passiv f.eks. i forhold til spontane romantiske ture, eller bare et par hyggetimer fredag aften.

Så prøver manden at efterleve og udvise initiativ, men som kvinden opfatter som u-autentiske, fordi det er noget hun har bedt ham om, og ikke er hans eget spontane indfald. Manden trækker sig, og opgiver derefter at tage flere initiativer. Og så starter den onde cirkel.

Dette er bare en af de typiske problemer, der kan lede parforhold til voldsomme konfrontationer, og i værste fald til brud og skilsmisser. Det eneste der kan redde forholdet, er at tale sammen, og her kan parterapi måske redde parforholdet.

Min ekskæreste og jeg burde måske have tyet til en parterapeut, inden vi for alvor sagde slut. Men vi var nået så langt ud, at det eneste vi kunne blive enige om, var at gøre det forbi.

Så mit gode råd til dig, der måske har problemer i parforholdet – tal sammen. Har I problemer med dette, så få hjælp til at kommunikere igennem parterapi. Er jeres forhold værd at kæmpe for, så vil en parterapeut hjælpe jer på rette kurs igen.

Min bedste veninde og hendes mand havde mange problemer i deres forhold. Men de fik hjælp fra en professionel parterapeut, og det har i den grad styrket deres forhold. Så gør jer selv den tjeneste at prøve parterapi, inden i ødelægger et forhold som kunne være blevet reddet.